1. Ingalill

Ingalilla, Ingalill, sjung visan för mig!
Min själ är så ensam på lefnadens stig,
Mitt sinne är så ensamt i sorgen.

Ingalilla, Ingalill, sjung visan för mig!
Den klingar mig så lyckosam, så god och tröstelig
Så milder i den ensliga borgen

Ingalilla, Ingalill, sjung visan för mig!
Mitt halfva kungarike det vill jag gifva dig
Och allt mitt guld och silfver i borgen.

Min kärlek är mitt silfver och guld i min borg,
mitt halfva kungarike är hälften af min sorg.
Säg Ingalilla, räds du för sorgen?

2. "Och finge jag också det rödaste gull."

Och finge jag också det rödaste gull,
så skulle det orördt få vara,
om blott jag fick trycka din hand så len
ett ögonblick, ett enda bara.

Och finge jag också en konungatron,
jag skänkte den strax åt en annan,
om ej liten vän då bredvid mig satt
med drottningesmycke om pannan.

Ja, bjödes mig jorden, och bjödes mig sol
och himmel och allt man kan tänka
jag bytte väl bort alltihopa, om du
din hjertetro ville skänka.

3. "Gaa ved min side."

Gaa ved min side den lange vej,
den lange, lange vej over enge.
sneen den ligger i hang og hej,
sommeren sover, sommeren sover i senge.

Saa skinner dit smil, saa lytter jeg til,
saa stemmer det op til et lysteligt spil,
i mine stærke strenge.

Solen bryder med tunge tag
vej for vaar over vænge,
sammen gaar vi til sommersdag,
længer end langt, ja længer end langt og længe!

Saa skinner dit smil, saa lytter jeg til,
saa stemmer det op til et lysteligt spil
i mine stærke strenge.

4. Vinden.

Mo'r, mo'r! kan du høre de klagende støn?
Det er kun vinden der suser, min søn.
Aa mo'r. Er det bare vinden?

Mo'r, mo'r! Kan du høre, det græder saa trist?
Kun vinden, der rasler med blad og med kvist.
Aa mo'r. Er det bare vinden?

Mo'r, mo'r! kan du høre de listende trin?
Jeg svarer dig barn, det er vind, kun vind.
Aa mo'r. Men hvem er da vinden?

Du lange dreng. Kan du være saa dum,
den kommer fra det store rum.
Aa mo'r. Men hvem er da vinden?

Vinden, vinden er storm og blæst!
Spørg ikke mere, det sømmer sig bedst.
Aa mo'r. Jeg er saa angst for vinden.

5. "Jeg kan ikke sove."

Jeg kan ikke sove, skjønt natten er inde,
jeg kan ikke sove, jeg raser i blinde.

Og om end jeg lukked mit øje til hvile,
saa var det dog blot for i drömme at smile.

Saa var det dog blot for at aabne det atter
i skælvende glæde, i syngende latter.

Jeg kan ikke sove! thi Elskte du vaager
i længslernes vanvid, i drömmenes taager.

Du er overalt som den Gud i det høje i dagen,
i natten, der tynger mit øje, der tynger mit øje.

Du er i min søvn, i hver drøm, i hvert minde,
jeg knæler for dig du min sjæls herskerinde.

Hulkende synker jeg for dine fødder,
hulkende synker jeg.