1. Kom, bukken til gutten, kom, kalven til mor, kom, mjauende katten i snehvide skor, kom, ællinger gule, kom frem ifra skjule', kom, kyllinger små som næppe kan gå. Kom, duerne mine med fjærene fine! Se græsset er vådt; men solen gjør godt, og tidlig, tidlig er det på sommer'n -- men råb på høsten, så kommer'n!

2. Solen skinner vakkert om kvælden, katten ligger doven ud på hællen; "To små mus, fløde af et krus, fire stykker fisk stjal jeg bag en disk, og er så god og mæt, og er så doven og træt," siger katten.

Kyllinghønen vingerne sænker, hanen står på et ben og tænker; "Den grå gås styrer høj nok kås, men se til, om den kan nå en hane i forstand? Ind, ind, høner under tag, solen kan gærne få lov for idag." siger hanen.

"Herregud, det er godt at leve for den, som slipper at stræve," siger fuglene.

3. Holder du af mig, holder jeg af dig alle mine levedage; sommeren var kort, græsset blegner bort, kommer med vor leg tilbage.

Hvad du sa' ifjor, husker jeg i år sidder som en fugl i karmen, kakker på og slår, synger lidt og spår lykke under solevarmen.

Nu godnat, godnat! drømmen har mig fat, den om dine milde øjne og de tavse ord, som af krogen for, o, de vare så forfløjne!