1. Aftnen er stille, timerne trille lydlöse ned i det evige Vaeld

Kun mine Tanker, lyttende vanker:

Vil hun ei komme, ei komme i kvaeld?

Vinteren drömmer, stjernerne svömmer

gjennom dens florlette Syner og ler.

Naevnende Sommer, Elskov og BLommer:

Tör hun ei möde mig mer?

2. Det er en deilig Sommerdag,

den friske Lund har reist sit Tag

og lader Lövet suse.

I Luften flagrer Alfer om

og hviske blidt:

"O skynd dig, kom till vore Lundehuse".

"Der er saa lunt, det er saa tyst,

der falde Blomster paa dit Bryst fra rige Lindegrene,

og önsker du att drömme södt,

da kan du hvile ganske blödt paa mosbelagte Stene".

De sprörge mig ved hvert et Fjeld:

"Hvi har du din Elskste med hvor Skovens Sanger bygger,

ved Baenken her er Plads til To,

og over Stedet falder jo, 

et slör af taette Skygger."

O, söde Röst, hvi vaekker du min hemmelige Smerte nu

i disse stille Lunde!

Min mund er lukt, mit Aag er tungt, der findes intet Hvilepunkt,

hvor Savnets Orm kan blunde.